I 2009 var vi tolv danske naivister, som blev inviteret til at deltage på Festival Mondial d’Art Naïf i Verneuil-sur-Avre i Frankrig.
140 kunstnere fra 27 lande deltog med 1200 værker på udstillingen.
Syv af os tog turen derned med vores mænd/koner og nød arrangørernes store gæstfrihed i dagene omkring ferniseringen lørdag den 4. april. Reception hos borgmesteren, åbnings-arrangement med den franske kulturminister, guidede ture i byen, fællesspisninger om aftenen og en masse snak med de øvrige kunstnere, som var rejst til Verneuil sur Avre.
Vores kollegiale fællesskab – i Danmark og internationalt – styrkes hver gang vi mødes til en fællesudstilling eller kommunikerer på vores fælles platforme på Facebook.

I politik, konkurrencesport og mange andre steder findes der intern misundelse og modvilje. Kunstens verden er desværre ikke anderledes.
Nul-sum spillet hører ikke hjemme i kunstens verden, hvor vi alle har forskellige kompetencer, udtryk, teknikker og forhåbentligt stræber efter mangfoldighed og frisind. Den enes gevinst er ikke de andres tab.
Hvorfor være konkurrenter i stedet for kolleger?
Hvorfor ekskludere i stedet for at inkludere.
Som billedkunstner er man solist. Teamwork er sjældent.
Derfor er det særligt vigtigt at have gode kolleger, som man kan dele oplevelser og erfaringer med. Og blive inspireret af.

I år har jeg i samarbejde med en kunstforening inviteret ti gode kolleger fra seks forskellige lande til at udstille sammen med mig her i Danmark.
Jeg kalder det mit DREAM TEAM.
Der er fernisering på fredag klokken 16.