Der bliver brugt mange ord på kunst.
Også på billedkunst, der ellers selv er ganske tavs.
Det er svært at undgå ord.
De er intellektets lejesvende, der med et sværdslag kan kappe intuitionen
af en oplevelse og formulere og postulere en krystalklar mening med selv
det mest diffuse kunstneriske udsagn.

”Er der en doktor til stede?
Der er en udstillingsgæst, som har fået et maleri galt i halsen!”

Hvorfor giver kunstnere deres værker titler?
Jeg ejer ikke modet til at undlade det.
Titler er praktiske, holder ord-en på det hele.
I enkelte tilfælde kan en titel desuden yde et kreativt bidrag til et
kunstværk.
Eller begrænse beskuerens oplevelse fra personlig til snæversynet!

 

For mange år siden, så jeg Lars von Trier i et TV-interview, hvor en meget
ihærdig filmanmelder tolkede og analyserede hans nyeste film.
Lars von Trier sad roligt og lyttede, inden han stilfærdigt svarede:
”Havde jeg vidst, at det var så kompliceret, var jeg aldrig gået i gang!”