Billedsprogets fundament er tegn. Og når vi kommunikerer visuelt, fremmer vi forståelsen ved at benytte helt enkle tegn. Trafikskilte, samlevejledninger fra Ikea og mobilens emojis er gode eksempler. Vores hverdag er fyldt med tegn, som vi læser med stor billedsproglig indsigt.
Til gengæld er det kun børn og mennesker med en særlig interesse for billeder – grafikere, billedkunstnere o.a., der aktivt benytter billedsproget.

I 2017 besøgte jeg en række århusianske 9. og 10. klasser med workshoppen De store tegner.
I denne workshop introducerede jeg de unge for nogle af billedsprogets muligheder og søgte at  genskabe deres fortrolighed med at skabe billeder – som visualisering, illustration, notatteknik, kreativ udviklingsproces og kunstnerisk udtryk. Med enkle værktøjer og uden særlige kunstfaglige forudsætninger.
Det var på høje tid! Flere af de unge havde allerede mistet tegneglæden og præsenterede sig med standard replikken: Jeg kan ikke tegne! De modtog heldigvis modigt udfordringen og modbeviste deres egen påstand.
For alle kan tegne! På hver sin måde og med hver sin streg. Øvet, uøvet eller et eller andet sted midt i mellem. Kvaliteten i en tegning findes ikke kun i det håndværksmæssige, men også i det autentiske og personlige. Ligesom med kunst.
Man bliver aldrig for gammel til at lave drengestreger! Min gode kollega Jan Wøldike og jeg har netop nu en fællesudstilling med titlen Drengestreger.
Der er tegninger i massevis. Med blyant eller tusch. Jeg har endda også tegnet med min digitale pen. Nogle med farver og andre uden. Og alle udført med den tegneglæde, der har boet i os, siden vi var små knægte.
Tegn kan også være et udsagnsord. Og en opfordring til at gribe en blyant, en kuglepen eller hvad som helst, der kan tegne en streg på et stykke papir. Og tegne lige det, der falder dig ind.